Menu

Nyt fra bestyrelsen - Marts 2026

image
20. marts 2026 kl. 09:34

Bestyrelsen har afholdt bestyrelsesmøde med fokus på opfølgning på generalforsamlingen samt planlægning af den kommende periode.

Generalforsamlingen blev evalueret, og bestyrelsen glæder sig over det store fremmøde og engagement fra medlemmerne. Samtidig blev der internt drøftet samarbejde og dialog i bestyrelsesarbejdet.

Bestyrelsen har konstitueret sig efter generalforsamlingen og fordelt rollerne, herunder en  struktur på sportsområdet med særskilt ansvar for børne-/unge- og seniorafdelingen.

  • Næstformand: Søren Hammer
  • Kasserer: Thomas Bryld
  • Børn- og ungeformand: Michael Petersen
  • Seniorformand: Freja Nielsen og Elias Wind
  • Sekretær: Ellen Enné
  • Aktivitetsformand: Thomas Nielsen
  • Kontingent/kluboffice ansvarlig: Ellen Enné

Der blev også drøftet rammerne for bestyrelsesarbejdet fremadrettet, herunder mødestruktur, kommunikation og behovet for tydelige retningslinjer, som der arbejdes videre med.

På det sportslige område blev det besluttet at fortsætte arbejdet som DBU Børneklub, da ordningen vurderes at have stor værdi for klubbens udvikling.

Bestyrelsen har desuden arbejdet med økonomien, hvor der er fokus på at sikre en bæredygtig drift. Dette indebærer blandt andet justering af bestyrelseshonorarer samt et igangværende arbejde med at fastlægge fremtidige rammer for trænerhonorering.

Der blev også drøftet den kommende ekstraordinære generalforsamling, hvor der blandt andet skal tages stilling til vedtægtsændringer og en overdragelsesaftale vedrørende Høtte.

Endelig er der lagt planer for aktiviteter i 2026, ligesom arbejdet med sponsorater og nyt klubtøj fortsætter.

Bestyrelsen vil fremadrettet løbende dele nyt fra arbejdet på hjemmesiden og sociale medier.

Luk